Praktisk info
Jeg er igennem Næstved kommune godkendt som privat pasningsordning og kan modtage op 4 til 5 børn.
Jeg har tavshedspligt på lige vilkår som kommunalt ansatte, ligesom jeg også er underlagt den almindelige underretningspligt.
Kommunen fører tilsyn hos mig, både anmeldt og uanmeldt, 4-5 gange om året. De kommer og ser på hvert enkelt barn, samspil imellem børn og mig som voksen, og jeg vil kunne søge råd og vejledning.
Det er vigtigt at mine tider overholdes, da jeg også har forskellige aktiviteter med familien. Hvis I skulle blive forsinkede, så giv lige et kald.
Fordele og ulemper
Som privat børnepasser er der kun arbejde så længe I som forældre og børn er glade og tilfredse. Det er vigtigt vi kan være åbne i dialogen så vi sammen sikrer gode og trygge rammer for jeres børns hverdag.
Fordele ved at vælge privat pasning hos mig:
Trygheden for dit barn ved at være ved den samme voksen dagen igennem
Åben dialog hele vejen igennem
Ingen andre kan bestemme hvem I og jeres barn er tryg ved
Du vil som forælder have mulighed for indflydelse på dit barns hverdag
Ferien vil være planlagt et år ad gangen
Vi vil kunne ændre dagsplanen hvis vi har brug for ro istedet for tur
Der vil ikke opleves nedskæringer eller forringelser grundet økonomi
Vi vil være en fast børnegruppe uden gæstebørn
Prisen er billigere end kommunale valg
Ulemper ved at vælge privat pasning:
Det eneste som kan ses som en ulempe ved at vælge privat pasning fremfor kommunalt er, at I selv skal finde anden pasning ved ferie og eventuel sygdom.
Medbring selv
Bleer
vaskeklude
vådservietter
tøj til årstiden, skiftetøj og diverse overtøj
Solhat
Barnevogn med sele, insektnet og regnslag.
Sengetøj, dyne og sele
Special kost
Jeg sørger for:
klapvogne til ture med tilhørende seler osv
Diverse cremer
Kost
Kost i løbet af dagen:
Der vil være mulighed for morgenmad indtil 07:30 - primært havregrød og mælk.
Ca. kl. 9 spiser vi frugt, lidt brød og drikker vand.
Ca. kl. 11 spiser vi frokost. Der vil enten blive serveret rugbrød med forskeligt pålæg eller varm mad. Vi drikker mælk til frokosten.
Ca. kl. 14 spiser vi eftermiddagsmad bestående af frugt og brød, og vi drikker vand til.
Hvis der er behov for speciel kost medtages dette hjemmefra.
Så vidt muligt følger jeg fødevarestyrelsens madpakke hånd.
Koster bestræber jeg mig på at det bliver Økologisk. så vidt, det er muligt.
Alt afhængig af børnenes alder vil de blive inddraget i madlavningen :)
Forsikring
I bør som forældre sørge for der er tegnet en ansvars/ulykkesforsikring på jeres barn. Jeg har ikke erstatningspligt hvis barnets medbragte legetøj eller lignende skulle blive væk eller gå i stykker.
Endvidere skal I have forsikringen hvis jeres barn kommer til skade eller kommer til at forvolde skade på et andet barn.
Sygdom
Jeg bliver meget sjældent ramt af sygdom. Hvis jeg alligevel skulle blive syg, tilbydes der ikke gæstepleje når man har valgt pasning ved mig.
Jeg modtager heller ikke syge børn. I må gerne give besked når jeres barn er syg. Barnet skal have en feberfri dag før det afleveres hos mig for at mindske smitte til andre. Det samme gælder ved opkast og diarré.
I kender som forældre jeres barn bedst og det er vigtigt at mærke efter om de er friske nok. Jeg vil ikke ringe hjem i tide og utide, men hvis jeg skønner barnet er utilpas ringer jeg og informerer jer. På denne måde undgår vi den største smittefare.
jeg følger sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Opsigelse
Hvis I af den ene eller anden grund ønsker at ophæve kontrakten, gøres dette skriftligt og skal underskrives både af jer som forældre og af mig med en måneds varsel til den sidste hverdag i en måned. Der skal ligeledes rettes skriftlig henvendelse til pladsanvisningen så de kan stoppe udbetaling af tilskud.
Man kan ikke opsige sin plads i juli måned!
Forældre skal gøre
Det første I som forældre skal gøre er, at tage fat i mig så vi kan få et forbesøg og se om kemien passer.
Derefter er der en nogle ting som vi skal have styr på.
Der skal nemlig skrives kontrakt, når man vælger privat pasning. Der skal rettes henvendelse til kommunen om ansøgning af privat pasning hos mig, og der skal søges om tilskud.
Pasningsaftale udfylder vi sammen ved et besøg hos mig.
Jeg er åbner for flere besøg løbende inden opstarten, så jeres barn er vant til at komme her og indkøringsperioden på denne måde bliver lettere for både jer som forældre og for barnet.
Indkøring kan gøres på mange måder, og det er vigtigt man mærker efter indeni. Er det mit behov som forælder at det skal gøres hurtigt/langsomt, eller er det barnets. Vi kan sammen finde en løsning som er bedst for alle parter.
En indkøring kan som regel køre over en uge og se således ud:
Dag 1: Besøg med mor/far
Dag 2: En time eller to uden mor/far
Dag 3: Jeres barn bliver og spiser frokost sammen med os
Dag 4: Jeres barn bliver og sover til middag
Dag 5: Jeres barn bliver en times tid efter endt middagslur
OBS: Dette er KUN et udkast. Vi tilpasser det efter jeres behov.